Den glemte dag..

Det havde været en af de værste dage i hele Frejas liv! For det første, havde hendes kæreste slået op.
Og så på hendes fødselsdag. For det andet havde hendes forældre, rent ud glemt hvilken dag det var. Og for det tredje, var hun lige faldet på asfalten. Eller, det var ikke helt rigtig. Faktisk var hun blevet skubbet, af skolens helt egen ud gave af bokseren Ken Schamrock. Han havde altid været ude på ballade, men Freja og ham kunne da for det meste enes, uden brug af vold.
Freja rejste sig fra jorden, sendte Ken, der stod og fniste, et ondt blik, rettede på hendes sorte jakke og gik ud mod parkeringspladsen.

Hendes forældre havde sagt at de ville hente hende efter skole. I starten havde Freja ikke været meget for det, eftersom de havde glemt hendes fødselsdag, men da der kun var de to muligheder, at
1. Hun kunne gå hjem i tordenvejr
eller 2. Bliver kært hjem i en nykøbt citroe
2 selvfølgelig.

Det begyndte at regne, mens Freja bevæggede sig hen, til parkeringspladsen. "Godt jeg tog en paraply med.." tænkte Freja og foldede paraplyen ud. Freja tog sin Ipod frem og tog hørebofferne på.
Er kom et ordenligt tordenskral fra himlen. BAANNG!! Og så så man et lyn ned slag. Freja fik et chok og skruede højere op for musikken.
Hun hadede torden vejr. Arhh.. Bare hendes far snart ville komme. Og i det hun tænkte det, kørte den nye citroen ind på parkeringspladsen.

"Hop ind!" råbte han gennem regnen. Freja løb hen til bilen.
"Hører her." startede han. "Jeg ved godt at, du tror at, vi har glemt at, du har fødselsdag, men.."
"Men hvad?" Spurgte Freja. "Det er ikke sagen. For vi har huske, at du har det, men det var meningen at, du skulle tror at, vi havde glemt at, du havde det." Freja var et stort spørgsmålstegn. "??"  Faderen skiftede gear og satte farten op. "Du får at se, hvad jeg mener, når vi kommer hjem" sagde han og smilede.
Han pakerede bilen i garagen og så gik de ind i huset.
Freja åbende døren og gik videre op på sit værelse.
"Wow far! Hvor er jeg dog overrasket!" sagde hun sarkastisk.
Faderen begyndte, forvirret, at gå rundt i huset. "Jamen.." sagde han hver gang han så at rummet var helt tomt.
"Jeg var sikker.." sagde han bagefter. "Sikker på hvad? At huset ville være fuldt med mennesker?" Freja så skeptisk på sin far, enden hun gik videre ind i køkkenet.
Lige så snart hun havde lukket døren til køkkenet, begyndte hun at skrige. "Arhh!! Hvorfor... Hvorfor.. "
Freja prøvede at græde, men det var som om hun ikke kunne. I stedet for, slog hun hovedet ind i en af skabene.
"TILLYKKE!!!!!" Freja ramlede ind i bordet bag hende af chok.
"prøver I at skramme livet af mig." sagde hun med et smil. "Haha, nej ikke lige frem." sagde hendes mor. Freja gik hen og gav hende et knus.

Om aften, efter hele Frejas familie havde været og sagt tillykke, gik hun sig en tur i den friske vind. På vejen mødte hun uheldigvis Ken og hendes eks Jakob. "Hej!" sagde jakob. "hej" svarede Freja. Hvad lavede han mon sammen med Ken? "Hvor længe har I været venner?" "Nogle år, så vidt jeg husker." sagde Ken. Freja ville spørge Jakob om hvorfor han slog op, men hun havde et bedre spørgsmal til Ken. "Hvorfor var det lige du skubbede mig idag?" Da så på hinanden, som om de troede jeg mente dem begge to. "har du skbbet hende?" Jakob så ikke ud som om det irriterede ham. "Ja. Jeg er faktisk ked af det Freja. Jeg ved ikke helt hvorfor jeg gjorde det." "No hard fellings." sagde hun og vendte om. "Han er nu meget sød ham.. Nicolaj." Tænkte hun mens hun gik.