En dårlig fødselsdag..

Det var Mias 15 års fødselsdag og hendes familie sad ved morgen bordet. Mia sad og var ved at pakke gaver op, mens alle kiggede spændt. Hun startede med en gave, fra hendes Moster Anna. Det var en taske, med et flot blomster mønster, som hun havde ønsket sig længe. Der var mange pakker. Hun fik både sko, smukker, bøger, sengetøj o.s.v.

Ca. hundrede og sytten pakker efter, manglede Mia kun en pakke. Den var fra hendes far og mor.
Hun pakkede gaven op og så straks en lime grøn t-shirt med hvide prikker og en sort sløjfe på.

- Ømm.. Sagde Mia
- Når? Hvad synes du så, søde? Spurgte hendes far
- Den er da.. Rigtig.. Rigtig flot?

Hendes forældre grinede og Mias mor strøj hende over kinden. Mia fik hvert år et eller andet stykke tøj af hendes forældre, men Mia syntes aldrig rigtig at det var hende. Så derfor plejede hun kun at gå med tøjet der hjemme eller også kom hun til at ødelægge tøjet på mystiske måder. Sidste år til hende fødselsdag, havde hun ved et uheld, spildt kødsovs ud over den kjole hun havde fået. Sovsen var ikke til at få væk!
Mia vidste godt at det var forkert, men hun ville heller ikke sige til sine forældre, at hun ikke kunne lide deres gaver, når hun kunne lide alt det andet, hun havde fået..

- Skal du ikke have t-shirten på? Spurgte hendes mor
- Jo! Jo selvfølgelig...
Hende mor smillede.

- Så går jeg ud efter kagen imedens.

Nu vidste Mia, hvordan hun skulle komme af med trøjen! Men hun skulle gå med trøjen i mindst  en time, før der uheldigt ville ske noget med den.
Mias mor kom tilbage med en kage og bad Mia om at sætte sig ned.

- Jeg har fåktisk en ekstra gave til dig! Sagde hendes mor til hende
- Og det er?
- Siden du jo er så vild med den slags tøj du har på nu, har din far og jeg udskiftet din gardarobe for dig!

Mia stod bare med åben mund.

- What!

Det var en hver teenagers drøm, men ikke når hun sagde den slags tøj du har på nu.

- Er det ikke fantastisk!
- Ja det er rigtig, det er ikke fantastisk! Råbte Mia
- Jamen.. Du ser da ud til at være så glad for t-shirten? Sagde hendes mor
- Nej jeg er ej! Og jeg kunne faktisk heller ikke lide det tøj som jeg har fået alle de andre år! Hvorfor tro I at der skete alle de uheld?

Mia skyndte sig at holde en hånd for munden. Det hele var bare strømmet ud. Hendes mor og far, vidste ikke helt hvad de skulle gøre.
Men pludselig sagde Mias far:

- Hvorfor har du ikke sagt det noget før?
- Jeg var bange for at såre jer. Sagde Mia
- Årh.. Men du skulle bare have sagt det. Sagde Mias mor.
- Det ved jeg, men som sagt, jeg ville ikke såre jer.
- Men det var godt du sagde det skat. Vi kan da idet mindste bytte tøjet.

Mia grinede og da hun næste år havde fødselsdag, havde hende forældre droppet tøjet.