Påskeharen..

Nu var det blevet påske. Nu skulle alle have lam og chokolade. Og så ville påskeharen komme? Men som om han fandtes. Er der nogen der ligesom har set ham? Ikke hvad jeg ved af. Jeg har ikke troet på påskeharen siden jeg var 10, men det er noget andet med min lille bror.
"MOAR! Hvornår kommer han? Hva'? Sig det mor, kom nu mor!"
Jeg kiggede irriteret på Simon. Han skulle hele tiden spørge. Det var da i orden at han gjorde det en gang, men det gjorde han ikke. Han blev bare ved med at spørge!
"Det ved jeg kke Simon.." Svarede mor, lidt irrireteret.
"Ved du det Sidse? ved du det! ved du det! ved du det! ved du det! ved du det!." Råbte han.
"Nej Simon! Og ti så lige stille lidt, okay?" Han kiggede blot mærkeligt på mig. "Tro du over hovedet på ham?" Jeg ruller med øjnene. "Nej det gør jeg faktisk ikke." Simon kiggede sur på mig. "Jamen, det gør jeg! Og jeg ved at han snart kommer!" Så gik han ind på sit værelse.
Simon var kun 7 år gammel og troede selvfølgelig både på Julemanden, Påskeharen og Dracola.
"Hvorfor skal han være så irriterende!" Sagde jeg til min mor.
"Jeg ved godt du synes det, men han er din bror, du må bare lade som igenting. Okay?" "Okay.." svarede jeg surt.
Jeg smuttede ind på værelset og satte en CD på med Dizzy Mizz Lizzy og åbnede mit vindue. Da jeg åbnede vinduet fik jeg et chok. Et eller andet var hoppet op i ansigtet på mig og vidre ind gennem vinduet. Jeg drejede rundt, men kunne intet se.
"Når.." sagde en stemme. "Hvem der!" hviskede jeg, skræmt. Jeg tog en lysestage der stod på mit bord, måske ville jeg få brug for den..."Kan du ikke gætte det?" Jeg fattede det ikke? Der var intet at se, men alligevel hørte jeg nogen.. "Et.. Spøgelse?" "Nej dit fjols!" råbte stemmen. "Det er mig, påskeharen." "Påskeharen.." sagde jeg og tabte lysestagen på gulvet. "Vent lidt.. Du findes ikke? Gør du?" "Selvfølgelig findes jeg! Jeg er jo lige her." "Ømm.. Hvor?" "Her!" Svarede haren. Jeg vendte mig om og fik et chok. Haren stod i vindueskarmmen og stampede med sin ene fod. Han havde lilla og blå skribet bukser på, en kurv i hånden, en lyserød sløfe om halsen og så så han fantastisk blød ud (det var lige før man fik lyst til at røre ham). "Wow.." Det var det eneste jeg kunne sige. Og jeg som aldrig rigtig havde troet på andet end Shake. "Kan du ikke sige andet?" "Jo, jo jeg er bare.." "Overrasket over hvor fantatisk jeg ser ud." sagde han selvglad.
"Nej. Jeg blev mere overasket over at du findes." Han rødmede og hoppede ned på gulvet. "Må jeg spørge om noget?"
"Ja selvfølgelig." sagde haren. "Hvad laver du her, udover at dele påskeæg ud?" Haren grinede. "Jo, du skulle vel ikke have nogle gulerodder?" Jeg kiggede først mærkeligt på ham og så gik jeg ud i køkkenet. Jeg fandt en pose gulerodder og vendte mig om får at gå ind på værelset.
"Hvad skal du med den pose gulerodder? Hva'! Hvad er det til? Sig det nu Sidse!" Det var Simon, der var blvet glad igen. Han stod med en is i hånden og ventede på mit svar.
"De er til kani.. jeg mener, de er til mig!" "Er de til påskeharen? Er de Sidse? Er de?"
Han fatter ikke en skid, tænkte jeg. "Nej, jeg har jo lige sagt at de var til mig." "Du lyver!" blev han ved. "Det er til påskeharen!" Hvorfor skulle han altid være så irriterende! "Okay, okay!" råbte jeg til sidst. "De ER til påskeharen!" "Jaaa!!" og så hoppede han ind på mit værelse. "Hallo, hr. Påskehare! Er du der?" Haren var væk.
"Han var her lige før?" "Jamen, hvor er han så nu Sidse? Hvor! Hvor! Hvor! Hvor er han?" Jeg lagde en hånd på Simons mund. "Jeg siger hvor han er hvis du holder op med at spørge, okay?" Simon nikkede. Jeg tog hånden væk og svarede at  jeg faktisk ikke vidste det. "Jamen, du sagde at du ville sige, hvor han var!"
"Jamen, når jeg ikke ved det Simon!"
Jeg kiggede ned på posen med gulerodder og tænkte på om jeg ikke bare skulle lægge dem tilbage, men posen var tom. "Hvor er gulerodderne Sidse? Hva'? Hva'? Hva'?" "Måske har påskeharen taget dem?" Det var da en mulighed. Jeg gik ud i køkkenet for at smide posen ud., men fik et chok da jeg så hvad der lå der ude. "PÅSKEÆG!!" Skreg Simon og løb hen for at kaste sig i dem. "Jeg sagde jo at påskeharen fandtes!" "Jeg tror dig, men i så fald, håber jeg at Dracola ikke findes."