Kaptajn Bimse og Kalle Kanel..

Det var sent på aften og Anna lå i sin seng. Hun vendte og drejede sig, men hun kunne ikke falde i søvn. Til sidst lagde Anna sig på ryggen og kiggede op i loftet.
Hun lyttede til lydene udenfor. Hun kunne høre fuglene synge dagens sidste sang og frøen der hoppede i damen. Pludselig hørte hun noget helt andet end frøer der hoppede og fugle der sang.

- Det lyder næsten som en flyvemaskine. Sagde Anna til sig selv

Hun rejste sig op og gik hen til vinduet. Hun kiggede ud i natte, men kunne ikke se noget ved første øje kast. Hun kunne høre flyet komme nærmere og nærmere, men hun kunne stadig intet se.

- Fyld fart fremad Kalle! Råbte en stemme

- Jeg kan altså ikke få den her spand til at flyve hurtiger! Råbte, ham der måtte være Kalle.

- Nu ikke mere pjat Kalle! Vi har ikke tid! Vi skal nå en masse enden natten er omme.

Anna kunne nu se den flyvemaskine hun havde hørt. I flyet sad der to personer. Den ene var en stor bamse, mens den anden var lille og lignede en kludedukke. Bamsen havde blå selde-bukser på, mens kludedukken havde en stribet sparkedragt og et par flyvebriller på.

- Er det der vi skal lande Kaptejn Bimse? Spurgte Kalle

- Ja, men' sanden' om det ikke er der! Råbte Kaptajn Bimse begestrejt.

Anna gnæd sine øjne. Hun kunne ikke tror det hun så. Flyet komme lige hen imod Annas vindue.
Hun skyndte sig at hoppe væk.

- Wii! Skreg Kaptajn Bimse og Kalle i munden på hinanden,

Flyvemaskinen landed med et bumb på gulvet, enden det fløj videre ind i Annas skab. BANG!! sagde det.
Anna holdte sig for ørene. Kaptjajnen og Kalle gik svajende ud af skabet og hen mod Anna.

- Hvem Søren er I? Spurgte Anna.

Kaptajnen og Kalle kiggede på hinanden enden de præsenterede sig.

- Jeg er Kaptajn Bimse og det her er..

- Jeg hedder Kalle Kanel. Slutede Kalle Kaptajnen.

Anna stod som et stort spørgsmålstegn.

- Vi flyver verden rundt og møder nye mennesker og laver farlige ting. Sagde Kaptajn Bimse intimt

Anna fattede ikke så meget som et ord, af det de sagde. Og hvad lavede de overhovedet hjemme os Anna sent om aften? Det var da noget mærkeligt noget!

- Hvorfor fløj i gennem mit vindue? Spurgte Anna

- Jamen, det er jo fordi vi leder efter et sted at søge ly! Sagde Kalle Kanel.

- Ja, ser du, vi bliver forfulgt.. Hviskede Kapajnen.

- Af hvem?

- Det er den onde Willy! Sagde Kaptajnen.

Anna grinede lidt. Pludselig hørt de alle sammen noget, der fik deres nakkehår til at rejse sig.

- MUHHAA!! Nu har jeg dig endelig Kaptajn Bimse!

- Han har fundet os, Kaptajn! Hvad gør vi? Sagde Kalle Kanel skræmt.

- Vi må forsvare os så godt vi kan! Find  kanonen frem! Råbte Bimse

Anna og Kalle Kanel skyndte sig hen til skabet, hvor kanonen var. Den var tyng, men de fik slæbt den hen til vinduet.

- Lad kanon! Klar til affyring? Spurgte Bimse.

-Klar Kaptajn! Råbte Anna

Og så fløj det med kudt og kugler i alle retninger, ud af vinduet. Onde Willy svarede med et raserianfald.

- ARR! Jeg skal nok få dig Bimse! Skreg han.

Og så tog han sin laser-kanon frem og skød mod Annas værelse.

- Hurtigt! Duk jer! Råbte Kalle Kanel.

Anna sprang over mod sin seng og ramte den med et ordentlig bumb. Kaptajn Bimse stod stadig ved kanonen og beskød Willy.
Anna kæmpede sig op fra sengen og slæbte sig hen til Kaptajn Bimse.

- Bimse! Råbte Anna.

-Kaptajn Bimse, om jeg må be!

- Undskyld!

Anna nåde ikke at sige mere, før det næste brag kom. BAANG!!! sagde det. Og så var der stille.

- ARRH!! Råbte Onde Willy

Anna kiggede ud af vinduet for at se, havd der var sket. Willys luftballon var blevet ramt og var nu på vej ned mod jorden.

- Haha! en fuldtraffer! Råbte Kalle Kanel begejsret.

- Ja det må du nok sige! Sagde Kaptajn Bimse.

- Jeg skal nok få dig en dag! Råbte Onde Willy og så forsvandt han ind mellem træerne i Annas have.

- Det var vel nok godt at du fik ramt på ham. Sagde Anna

- Hhaa.. Men nu er jeg også træt. Så hvis I vil have mig undskyld. Sagde Anna og gik i seng, mens Kalle Kanel og Kaptajn Bimse fløj ud i natten.