Dé Fléur

Cirkus var kommet til byen. Endelig! Hvor længe var det jeg havde ventet? mindst fire måneder i hvert fald. Jeg  havde glædet mig i fire måneder og nu var det endelig kommet til byen. Jeg havde glædet mig til at se elefanterne, linedanserne, hestene, høre cirkusdirektørens højrystende stemme byde os alle velkommen.
Men det jeg havde glædet mig mest til var klovnene. Jeg elsker klovne! Det er dem der sætte gang i det hele. De får publikummet med, får dem til at grine, smider kager i hovedet på dem og hinanden.
Klokken var 06:00 præcis! og min far og jeg var på vej til cirkusset. Cirkus DéFléur. Fransk. Hovednummer, linedanseren Martín og klovnen Loúi. Jeg vidste alt om dette cirkus! Hvornår det blev stiftet, hvad cirkusdirektøren hedder, antal heste, elefanter, rekvisitter o.s.v.
Jeg var klar til at møde op.

Der var en lang kø til billetterne. Det så ud til at hele byen var kommet for at se dette mesterværk af et cirkus! Man kunne næsten tag og føle på den spænding der var. Man kunne høre begejstrede voksne, der snakkede om hvor -henrivende en aften det var. Børn der dansede rundt og grinede og pjattede og deres mødre der bad dem om at opføre sig ordentligt!
Jeg stod bare sammen med min far og beundrede det store røde og gule telt der fyldte den store plads. Da vi endelig kom hen til indgangen, stod der en høj rød mand, med lange ærmer og med en høj rød hat på hovedet. "Og hvor mange er vi så i dag?" Spurgte den røde mand. "To, min gode herre." Sagde min far venligt og smilede da han  rakte pengene til den røde mand. "Nu må de nyde forstilling, de herre!"
Vi gik indenfor i det store telt og blev mødt af en fantastisk duft af kandiserede æbler, popcorn, candyfloss, varm kakao, slikkepinde og sodavand.
"Skal du have et æble Benjamin?" Spurgte min far på vejen ind. Jeg takkede ja og så købte vi et stort gyldent kandiseret æble. Min far købte også en kop varm kakao til os hver og så forsatte vi videre ind i teltet. Vi havde fået nogle gode pladser. Tæt på midten, men alligevel ude for skudvide.
Forstillingen begyndte.

"MINE DAMER OG HERRE! Drenge og piger.. VELKOMMEN TIL DÈFLÈUR CIRKUS!" Sagde Aménje med højrystende stemme, der skælvede i mørket. Der kom spotlight på ham og alle begyndte at klappe.
"I aften skal i får jeg en fantastisk oplevelse! Der kommer til at være både linedanser på elefanter, klovene på ethjulede cykler og løver på taburetter og meget mere! LAD FORSTILLINGEN BEGYNDE!!!" Der blev igen klappet og ud kom der dansende, ti maskeklædte kvinder og mænd.

Hvornår ville de dog komme? Hvornår! der havde været linedanseren Roseline, da maskeklædte, ildmanden, dværgende og den talende løve(tro ikke helt på at den faktisk kan tale). Nu måtte de da snart komme!
Aménje kom ud og sagde med højrystende stemme. "NU ÆREDE PUBLIKUM; AFTENS HØJDEPUNKT!. Martin og Loúi!" Jeg rejste mig op og begyndte at klappe, men min far tog hurtigt fat i min krav og fik mig sat ned igen. Martin var den første der kom ind. Han bukkede og begyndte at bevæge sig over mod stigende til linen. Lige bag ham kom Loúi og bukkede også inden han fulgte efter Martin op på linen. Jeg kunne mærke nervøsiteten snige sig ind på mig, som om det var mig der skulle op på linen...
Klovnen Loúi hjalp Martin med at komme så sikkert ud på en linen der er oppe i tyve meters højde, som muligt. Det var helt fantastisk!
Marin bevægede sig utrolig yndefuldt på den spinkle line. Det var næste uhyggeligt... Klovnen Loúi lavede de sjoveste ting, der ikke kan beskrives med ord! Jeg gik fra cirkusset med min far, med en fantastisk følelse inden i. Det havde været en oplevelse for livet.