Misundsomme æbler

Der var engang en gal professor. Opfindsom var han også. Han kæmpede bravt for at ondskaben ikke skulle sejre. Han hed professor Laborius.
Professoren havde en medhjælper.

Han var ellers ikke så glad for medhjælpere, for engang havde han en medhjælper, der hed hr. Misundsom, og som navnet siger i sig selv, var han altid misundelig på professor Laborius.
Hr. Misundsom stjal professorens opfindelse, der kunne gøre alle æbler levende, så de havde hjerter, så de kunne kæmpe mod de onde, så det gode kunne sejre…
Professor Laborius var meget skuffet over hr. Misundsom og smed ham straks på porten. Han sparkede ham ud!
Hr. Misundsom blev rigtig godt gal oven i hovedet, fordi professor Laborius bare havde smidt ham ud. Han blev også misundelig, for professor Laborius var så god en opfinder, at han blev super kendt for opfindelsen af “de levende æbler”. Det var snyd, syntes hr. Misundsom.
Derfor planlagde han et attentat mod professor Laborius’ hær af levende æbler, så han kunne skaffe dem af vejen EN GANG FOR ALLE. (Ond latter)
Det gik dog i mellemtiden ikke så godt for selve professoren. Han havde nemlig fået problemer med æblernes adlydelses-mekanisme, der skulle sørge for, at de kun vendte sig mod det onde. Æblerne blev grønne af misundelse - ligesom hr. Misundsom - og de forsvandt straks ud i nattens buldrende mørke for at erobre verden, som de var ih så misundelige på.

Derfor havde professor Laborius aldrig haft det så godt med medhjælpere. Han var dog nødt til at have en alligevel, for hvem skulle ellers rydde op, når han havde rodet? Hvem skulle ellers gøre wc’et rent? Og hvem skulle han skælde ud på, når han lavede en fejl med kemikalierne?