Prinsesseleg

Det var første gang, jeg skulle besøge Isabella. Jeg så op til hende, for hun var to år ældre and jeg. Og meget sejere.
Vi boede i den samme gård, så der var ikke langt at gå.
Vi ville lege prinsesser.
Hun havde et lille lager af prinsessekjoler.
Lyserøde, hudfarvede, hvide med perler og glitter, blomsterprints og detaljerede broderier.
De var så smukke alle sammen. Jeg blev helt varm indeni af glæde. Men hvilken en skulle jeg vælge?
“Her,” sagde Isabella og rakte en hvid kjole med lyserøde tulipaner og pufærmer frem imod mig. “Tag den her. Den er den eneste i din størrelse.”
Jeg smilede til hende. Den var simpelthen så smuk!
Jeg trak kjolen over hovedet imens Isabella udvalgte sig en kjole til sig selv. Den var lyserød og havde både perler og blonder, silke og sløjfer. Den lignede min mors brudekjole, bare lyserød.
Hun løftede op i den alt for lange kjole og hastede ind på sin fars kærestes soveværelse, hvor hun hentede et smykkeskrin.
Men der var ikke smykker i, det var fyldt med makeup.
Farverige øjenskygger, glimtende lipgloss og mørke og lyse læbestifter, pudder og sjove blyanter som kunne farve rød, brun, sort og grøn.
Så trak Isabella en skammel hen foran spejlet og sagde, at jeg skulle sætte mig ned. “Luk øjnene,” beordrede hun. Jeg lukkede øjnene, og hun begyndte at pudre min næse og kinder. Så fik jeg øjenskygge på øjenlågene og til sidt læbestift. Den var skrigende pink. “Nå? Hvad synes du?”, spurgte hun og kiggede på mig i spejlet.
“Hmm…” mumlede jeg og kiggede nysgerrigt på alt det spændende makeup.
Så fik jeg øje på de seje blyanter. “Neej, ikke helt… Hvad er den der til?”, spurgte jeg og pegede på den grønne blyant.
Isabella tænkte lidt over spørgsmålet og sagde så: “Det er en eyeliner. Den bruger man til at putte under øjnene. Ligesom eye betyder øje.”
“Den vil jeg gerne have på.” Hun trak på skuldrende og spidsede den grønne blyant så hun kunne male mig med den.
Hun placerede en streg under hvert øje, to centimeter under, tror jeg. Hun fniste for sig selv. “Hvad griner du af?”, spurgte jeg undrende. “Er det ikke pænt?”
“Jo. Jo,” fniste hun. “Det er meget flot.” Jeg beundrede resultatet i spejlet og vendte mig om mod hende. “Okay, nu er det din tur. Skal jeg gøre det?”
“Nej!”, sagde Isabella med det samme. “Det kan du ikke finde ud af. Det gør jeg selv, for jeg skal være helt perfekt.”
Jeg satte mig hen i hende lænestol og betragtede hende, imens hun gav sig selv makeup på. Hvordan kunne hun dig gøre det på sig selv? Hun var bare så sej!
Da hun var færdig fandt hun en saks og et krøllejern frem.
Hun krøllede mit hår, så jeg fik de fineste slangekrøller.
Hun tog saksen frem. Jeg blev lidt nervøs. "Jeg tror altså ikke du må klippe mit hår."
"Slap af! Det er jo bare noget vi leger."
Hun klippede mit pandehår af, sådan så der kun var halvdelen tilbage og så gik vi hjem til mig for at vise min mor og far, hvor smukke vi var blevet…
“Mor se mit nye hår!”